LFS-Nyt, september 2009

”Vær mod andre, som du ønsker andre skal være i mod dig”, sådan står der skrevet i et hav af gamle poesibøger, men indholdet er evigt aktuelt, og ifølge netværkseksperten Simone Lemming Andersen er den stemning, vi bringer med os, når vi træder ind i et rum, alfa omega for om vi får skabt en god kontakt til vores omgivelser – en kontakt, der kan give følelsen af både lykke og held.

Af Lene Outzen Foghsgaard. Foto: Anita Josephine Wales.

”Du kan jo starte med at tage en hurtig scanning af, hvem du bedst kan lide at være sammen med. Er det de mennesker, der får dig til at føle dig godt tilpas og betydningsfuld, eller er det de andre, hvor du ikke føler dig videre klog, køn eller værdsat?”
Simone Lemming Andersen, der er strategisk kommunikator og arbejder med netværksrelaterede projekter og kunsten at skabe gode relationer understreger, at selvom vi måske tror, at identitet handler om, hvorvidt vi er tykke eller tynde, smukke eller almindelige eller arbejder i mere eller mindre populære faglige sammenhænge, så viser undersøgelser, at andre mennesker i langt højere grad ser på vores kropssprog og vores evne til at få det bedste frem i dem. Ser vi ud som om vi har overskud? Sender vi en god feedback og stemning af sted til andre? De to faktorer er vigtigere end alt andet.
”Vores identitet skabes i et samspil med omgivelserne, og det betyder, at den måde vi opfører os på og har kontakt til andre på, er utrolig bestemmende for, hvordan vi også selv går rundt og har det. Hvis ikke vores omgivelser giver os en positiv feedback, så føler vi os hverken særlig heldige eller særligt lykkelige. Vi tror ikke på os selv”. Eksperten taler om at netop definition på held kontra uheld er nært beslægtet med fornemmelsen af omgivelsernes positive feedback.
”Hvis vi tager verdens befolkning som helhed, så føler 50 % sig heldige, 25 % føler sig decideret uheldige, mens den sidste fjerdedel hverken vil føle sig det ene eller det andet. Man kan læse ud af undersøgelserne, foretaget af den amerikanske sociolog XX, at dem der føler sig heldige og oplever, at de er gift med den rette, har søde børn, det rigtige arbejde, gode venner osv. også generelt har et meget stort kontaktflade med mange relationer, og de skaber hele tiden nye. De 25 %, der derimod føler sig uheldige og oplever, at de har det forkerte job, er gift med den forkerte osv., har kun meget få kontakter og skaber ikke løbende nye relationer.”
For Simone Lemming Andersen er konklusionen klokkeklar — der er bestemt en sammenhæng mellem evnen til at skabe god kontakt til andre og følelsen af, hvor godt eller skidt vi oplever, at livet behandler os. For hende er det derfor vigtigt at slå fast, at dét at være sig bevidst om, at netop kunsten at skabe en positiv kontakt giver muligheden for ikke alene at få et andet og bedre selvbillede, men også at få åbnet døre til lang række nye muligheder.

Job handler om relationer
Men hvorfor er kontakten til andre mennesker så vital, og hvad kan vi bruge den til. Eksperten forklarer.
”Udover en stærkere selvfølelse, mener man i dag, at mellem 70 og 80 % af alle job bliver besat via relationer. Selvom mange måske tror, at de får en fair behandling, når de sender en kvalificeret og gennemarbejdet ansøgning af sted i tide, så handler det for en meget stor del af jobs på det danske jobmarked om de personlige relationer. Virksomhed finder tit og ofte selv en egnet kandidat via medarbejdere, der kender en, der kender end, der lige passer ind. På det faglige plan kan det derfor have stor betydning, hvis man har mange gode relationer. I gennemsnit har vi alle sammen hver især 300 kontakter, det vil sige mennesker, som vi har en enten tættere eller mere perifer kontakt til, men som vi ville kunne trække på om nødvendigt. I teorien bliver det til et svimlende antal af mennesker, vi har indenfor rækkevidde, fordi alle vi kender igen kender 300 andre.”
Men tilbage til den gode stemning og udgangspunktet for artiklen, for selvom vi måske har hundreder af kontakter inden for rækkevidde, så hænger verden nu engang sådan sammen, at skulle vi anbefale en af vores kontakter videre, så skal det menneske have sat sig et positivt spor i vores bevidsthed. Vi skal på en eller anden måde opleve at kunne stå inde for det menneske.
”Som der står i de gode gamle poesibøger må vi behandle andre, som vi gerne selv vil behandles. Simone Lemming Andersen forklarer, om det så er pædagogen i samspil med kolleger  og børn i institutionen, om det er dagplejeren i samspil med forældre og dagplejepædagogen, om det er lederen af værestedet, der holder møde med sin personalegruppe, så er hovedregel for al god kommunikation præcis den samme: Den, der skaber en god stemning, vinder prinsen eller prinsessen og det halve kongerige. Vedkommende gør i hvert fald livet lettere både for sig selv og sine omgivelser.

Øv dig i køen
”Når jeg en dag vågner i halvdårligt humør og tænker, det bliver tungt i dag, så ved jeg, at jeg må ud og gå tur, hvor jeg giver mig selv til opgave at hilse på mindst tre tilfældige forbipasserende — og vel og mærke hilse med et smil og et højlydt godmorgen. Det fantastiske er jo, at folk smiler igen og gør det svært at blive ved at være i dårligt humør — for mig er den en social vitaminindsprøjtning.”
Eksperten nævner også køen i supermarkedet som et oplagt sted at arbejde med den gode stemning. Folk i kø går jo ingen vegne, så det er et dejligt uforpligtende sted at indlede en snak og forsøge at skabe en god stemning. Når nogle for eksempel mukker over den lange kø, kan du forsøge at vende situationen ved at sige, at det kan være helt rart indimellem at være tvunget til at skulle stå stille nogle minutter — sagt med et smil. Du kan måske nævne, at kassedamerne godt nok gør et imponerende arbejde osv. En positiv stemning smitter — nøjagtig ligesom den negative gør det. Bussen er et andet godt sted at beskuet verden på en lidt mere åben og positiv måde. Vi kunne begynde at tale med de andre passagerer — uopfordrede. Ifølge eksperten kan vi ligefrem begynde at arbejde med vores følelse af at være uheldige, hvis vi måske er blandt den ¼ del af befolkningen, der oplever, at vi er det. Eksperten mener, at vi har brug for relationer for at skabe os det gode liv med indflydelse.”

Frygten for at blive afvist
Men det er langt fra let at kaste sig over snakken i køen eller med en fremmed til festen, i bussen, eller hvor vi ellers færdes. Eksperten siger.
”For mange mennesker, fagligt som privat, er det at skulle skabe kontakt til fremmede mennesker og indlede en naturlig samtale at sammenligne med en overlevelsesøvelse. Hvis man kommer på et kursus eller til en sammenkomst, hvor man ikke kender et øje, så gætter jeg på, at ni ud af 10 tænker, jeg skulle aldrig være kommet. Rigtig mange af os bliver grebet af panik, fordi vi føler, at vi står helt alene. Ingen kender os, vi har ingen status.”
Men hvorfor opsøger vi så ikke bare nogle af de andre i lokalet, der står alene eller i mindre grupper, Simone Lemming Andersen svarer:
”Fordi vi ubevidst frygter at blive afvist. Vi tør ikke risikere et nej.”
Ifølge eksperten er risikoen for at andre skulle afvise os dog yderst minimal. I stedet bør vi hellere tænke, ville jeg måske afvise en fremmed, der kom over til mig. Ville jeg ikke tværtimod hilse vedkommende velkommen, lykkelig for at vi nu er to og får en status, fordi vi har nogen at tale med. Det menneske, som tør tage kontakt til en fremmed er derfor i virkeligheden en helt, og næsten en endnu større en af slagsen, hvis vedkommende har ressourcer til at inkludere den, der står alene, i hans eller hendes allerede etablerede gruppe. Ikke kun vedkommende, som oplever at blive hilst velkommen vil stensikkert huske den inkluderende person for det gode. Også de andre i rummet vil lægge mærke til det overskud, der lægges for dagen.

Smalltalk en by i Rusland
Men hvad så, når man står der overfor en fremmed eller flere, hvad siger man for at skabe en god stemning? For nogle mennesker er dét at smalltalke forbundet med det værste, de ved, for de føler ikke, at de kan finde ud af det. Det kan også være, at de oplever det som spild af tid, men for Simone Lemming Andersen må vi endelig ikke tage fejl af værdien i smalltalk, for selvom vi måske står og taler let om vind og vejr, så kan det være indgangen til noget større. Smaltalk er vigtig, fordi vi har brug for en afkodningsfase. Hjernen har behov for lige at finde ud af, hvem person overfor er. Vi skal have accepten af hinanden på plads, før vi kan høre ordentlig efter og eventuel komme i gang med dybere snak.
”Smalltalkens uskrevne regler går på, at vi i valget af samtaleemne er sikker på, at den anden kan være med. Vejret er et godt at starte med, fordi alle kan forholde sig til det. Det kan også være, at du spørger ind til, hvem vedkommende kender på stedet. Det kan være, du spørger til, hvor vedkommende kommer fra. Der er i det hele taget tale om ufarlige spørgsmål, som skal få modparten til at føle sig tryg og tilpas. De mennesker, der derimod begynder med at udfordre den anden med svære spørgsmål om litteratur, kunst, faglig specialviden osv., får ikke modparten til at føle sig tryg — tværtimod. At være en god lytter er et andet must. Modparten skal have mulighed for at tale færdig, før vi selv kommer på banen med vores egne betragtninger.”
Ifølge eksperten handler det om, hvordan verden ser ud i det menneskets hoved, som man gerne vil skabe en god relation til. Vi er så tilbøjelige til at tænke ud fra os selv, men vil vi skabe gode relationer, må vi tænke på, hvordan vi får modparten til at føle sig betydningsfuld og interessant.

Det vigtige kropssprog
Simone Lemming Andersens taler også om, at kropssprog og stemme fylder mere end 90 % af den opmærksomhed, vi tildeler hinanden. Før vi kender hinanden, altså i smalltalkens fase, er det derfor måden vi gestikulerer på og stemmens lyd, der giver andre omkring os en fornemmelse af, hvem de tror, vi er.
”Det første, andre lægger mærke til, når vi træder ind i et rum, er vores kropsholdning. Er skuldrene trukket tilbage, har vi en rank holdning, eller kommer vi ind med sænkede skuldre og armene overkors. Arme over kors og hænder i lommen signalerer lukkethed, hvorimod åbne arme og øjenkontakt signalere: Jeg vil jer gerne, jeg er til rådighed. Selv plejer jeg, når jeg skal være sammen med folk, jeg ikke kender, lige at tænke på, hvad jeg er allermest glad for her i livet. Her tænker jeg så som regel på min datter, og det giver mig straks en følelse af glæde — en følelse, som jeg uvilkårlig vil udstråle, når jeg går ind af døren.
Men hvad så med stemmen, den kan vi vel ikke gøre så forfærdelig meget ved? Jo faktisk, for ifølge Simone Lemming Andersen er der mange af os, der ikke lyder som vores grundtone, når vi bliver nervøse og utrygge. Stemmen kan blive både mere skinger og hektisk at høre på. Her gælder det om lige at trække vejret dybt ned i maven et par gange, for det tager en stor del af nervøsiteten. Samtidig finder stemmen finder sit normale leje igen.
Eksperten er ikke i tvivl om, at der er rigtig meget vundet på den gode stemnings konto ved lige at bruge et minut eller to på mentalt at forberede sig på entreer på ukendt land. At få styr på vejret, vi trækker, og de positive tanker giver gode muligheder for at knytte gode relationer. 

Fakta:
Simone Lemming Andersen er journalist, cand. phil. og forfatter til bogen: ”Få succes i netværk via smalltalk, kropssprog og kultur.” Hun er selvstændig og ejer kommunikationsbureauet Strategisk Kommunikation. Hun afholder foredrag, kurser og workshops over hele landet med udgangspunkt i kunsten at skabe netværk og god kontakt til andre mennesker.