Siden her - som også har bloggens egenskaber, fordi du kan kommentere på mine artikler - er tænkt som en åben dør indtil mit faglige rum. Forklaringen kommer her.
En af min søn Mads yndlingsbøger handler om en mor, der får kræft, “Hvornår kommer du hjem mor”, hedder den, udgivet af Kræftens Bekæmpelse og på mange måder en rigtig fin, men også barsk lille bog. Den handler om grimme celler, der angriber de raske, og mor, der taber håret og skal ligge længe på hospitalet, og pludselig bliver vældig sur på David, fire år, der jo bare går og savner tryghed i hverdagen.
Jeg tror Mads elsker den bog, fordi den for ham repræsenterer alt det farlige i livet, som ikke er en del af hans. Han ligger der og putter under en varm dyne, og hans mor, der ikke er syg læser for ham, mens hun aer ham i nakken. Bogen er samtidig bygget sådan op, at der er en række spørgsmål, der skal besvares undervejs, og måske det i virkeligheden er det, han holder mest af. “Hvad spiser du til morgenmad?” - “Skal du også skynde dig om morgenen?” - “Hvad laver din mor og far?”, og netop sidste spørgsmål, får altid Mads mor til at sidde med særligt udspilede ører, for “Mads, hvad laver egentlig din mor?”
Mads er helt klar over sin fars faglighed, at han er læge på et hospital. Men mors! Selvom vi har læst bogen alle de her tusind gange, så sker der det alligevel hver gang - han lægger hovedet på skrå, kigger lidt tøvende op på mig, hvorefter han siger: “Noget med computer ikk´ mor, du skriver på en computer”.
Og jeg siger så de bevingede ord: “Mor er journalist, hun skriver artikler til blade”. “Anders And blade”, spørger han så, og hver gang ryster hans mor på hovedet.
Denne hjemmeside er for at være en synlig computer-nørd. Hvad er det, jeg sidder der og taster så inderligt på. Siden er samtidig min egen backup og helikopter. Den kan give mig og jer overblik over, hvad og hvordan, jeg forsøger at sætte mærker, plante overvejelser ….skubbe, smitte og berøre.
PS: Min dansklærer Karlsson skrev engang i en gymnasiestil, helt nederst, med store svungne bogstaver: “I begrænsningen viser mesteren sig”. (Stilen var ca. 37 sider lang). Jeg husker de ord, som var det i går, og alligevel har jeg noget med længder, stadigvæk. Øvelse gør mester.