Der er ingen vej udenom - kun igennem. Det ender godt

1969-2010

CV

 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

  • 2010:
    Dansk redaktør på boligmagasinet “BoligPlus”. Første nummer udkom september 2010.
  • Artikler til magasin for Dansk Cyklist Forbund: “Vi cykler til arbejde”. Tekstansvarlig hos TNL, Tandlægernes Nye Landsforening, for deres medlemsblad TNT nr. 10, der var et særnummer helliget foreningens visioner de næste to år. Artikler til LFS-Nyt, Alt for Damerne og Vi Forældre.
  • 2009:
    Medforfatter på “Sukkersheriffen - få styr på familiens sukkervaner”, der udkom 29. september 2009.
  • 2008:
    Artikler og temaer til Alt for Damerne, Femina, Helse, Ugebladet Søndag, LFS-Nyt, Mad & Bolig, Børn & Unge, Søndagsavisen. Skrev halvdelen af året på “Sukkersheriffen”.

  • 2007:
    Artikler/temaer til Alt for Damerne, Femina, Helse, Helse Arbejdsliv, Ugebladet Søndag, LFS-Nyt, Mad & Bolig, Vores børn, WM-Data Healthcare og Søndagsavisen hver uge.
  • Redaktør og tovholder på en bog om radioprogrammet Café Hack - ”Kom og se radio” - med Søren Dahl og Kristian Borregaard bag roret. Udkom sommer 2007 og COOP Danmark købte bl.a. 10.000 stk.
  • 2006:
    På barsel med Kalle indtil august. Resten af året skrev jeg mig tilbage på banen med artikler til bl.a. LFS-Nyt, Alt for Damerne, Vores Børn og Ugebladet Søndag.
 

  • 2005:
    Søsatte Outzens forum arbejdsliv. En artikeldatabase med artikler til trykte og digitale medarbejderbladet. Redaktionen udsendte løbende synopser på artikler inden for fem kategorier. Karriere, Socialt Miljø, Arbejdspladsens fysiske indretning, Ledelsesredskaber og Mangfoldighed. Vi udsendte via et digitalt nyhedsbrev til ca. 300 kontaktpersoner på danske virksomheder. Blandt de faste kunder var ELSAM, i dag DONG. Databasen er baseret på dele-tanken. At en artikel kan købes af flere arbejdspladser og derved fås til en lavere pris.
  • Skrev artikler sideløbende med Of Arbejdsliv bl.a. til Alt for Damerne.

 
  • 1997-2004:
    Fast freelanceredaktør og skrivende på to ugentlige sider i Ugebladet Søndag - siderne “Tips og Tanker” baseret på citater og udtalelser om et ugens emne.

 
  • 2002:
    August på barsel med Mads et år.

 
  • 2001:
    Gik selvstændig sensommeren 2001 og etablerede sammen med to kolleger kontorfælleskabet fjerdeB i Vestergade i København. Et sted med ti frie fugle, der enten skriver, programmerer, layouter eller styler. Fællesskabet fungerer i bedste velgående indtil 2010, hvor fjerdeB rykkede i nye rammer - ind i kontorfællesskabet Kontrabande i Snaregade.

 
  • 1999-2001:
    Medarbejder hos Creative Circle, reklamebranchens kreative medlemsforening. Administrativ medarbejder under Guld Kornet, webansvarlig og redaktør på foreningens digitale nyhedsbrev, Brand News.

 
  • 1998:
    Prøve-af år. Skrev artikler. Arbejdede for en datingside. Var telefoninterviewer. Vikar på en folkeskole. Prøvede kræfter som børnebogsredaktør.

 
  • 1993-1997:
    Tekstforfatter på reklamebureauerne McCann-Ericksson og Rubert & Partners.

 
  • 1991/1992-1993:
    Uddannet på tekstforfatterlinjen på Reklameskolen i København. Praktik hos Jørgen Serup i Århus og O&M i København.

 
  • 1988-1991:
    Færdig som sproglig student sommeren 1988. Tog i Kibbutz, til Frankrig på et hotel i bjergene, fortsatte til Nice, hvor jeg havde cafetjanser som blandt andet pandekagebager. På to gange krydstogteventyr - Syd Europa og Canada/Caribien. Højskole. Frontløberne Århus, hvor jeg lavede Århus Festuge, 1-årigt journalistkursus “Ajour” under daværende månedsmagasinet Agenda.
  • 1969-1988:
    Født på Tønder sygehus. Opvokset i lillebyen Ellum med 100 indbyggere. Gik i børnehave et års tid og husker allerbedst de høje, høje trapper op til. Ser man trapperne i dag, er det fem almindelige trin. Gik i Ellum skole fra 1-5 klasse. Vi var syv elever på min årgang, og den var kæmpe. Kom til Løgumkloster Skole i 6. klasse, hvilket var lidt af en omvæltning. Vi var i den grad fra landet, selvom det ikke lå mere end fem km væk. Gymnasiet lå i Tønder, og jeg tror, at jeg nåede bussen i almindeligt tempo to gange i de tre år. Husker det altid som om, at jeg kom halsende efter den. Og nåede jeg ikke den første bus, var der jo altid Bedsted-bussen, som på nåde tog en med op. Jeg var noget af skolepige. Lavede mine lektier, så jeg i dag tænker, hvorfor fa´en skulkede jeg ikke bare lidt, bare engang imellem. Men det gjorde jeg ikke. I stedet sad jeg med fingeren oppe det meste af tiden. Sådan var det bare.