Kvit komplekserne

Bragt som Indblik i Alt for Damerne, juni 2008

Den danske kvinde har et for lavt kropsselvværd. Ekspedienten er ikke i tvivl! Seks ud af ti kvinder i hendes omklædningsrum er ikke tilfredse med deres spejlbillede, og de påpeger gerne fejlene. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er tynd stadig lig perfekt? Og hvorfor kan vi ikke bare leve lykkelige, som vi er - med bevidstheden om, at vi aldrig kommer til at ligne bladenes forsidemodeller! Alt for Damerne har taget pulsen på kropsbevidstheden anno 2008. Læs her, hvad ekspedienten, plastikkirurgen og to dig-og-mig kvinder siger om sagen.

Den normale kvinde er retoucheret væk!

Alice Verghese er født i det sydlige Indien. Hun siger om sig selv, at hun ligner en guitar, så når hun køber tøj i Danmark, tager hun det med på sine arbejdsrejser til Asien, hvor hun får det syet til. Hun oplever, at idealbilledet af den perfekte kvinde er globaliseret i en sådan grad, at selv asiatiske kvinder i dag får næser og øjne opereret, mens de drømmer om lange ben på en tynd overkrop.

- Min bedstemor ville sige – oh Alice, you are to thin! Mine asiatiske veninder ville, fuldstændige som mine danske veninder, se mig som en lille kvinde med store hofter og bagdel. Ikke for tyk, ikke for tynd, men vel det, der kaldes normalvægtig.
Alice Verghese, 41 år og programkoordinator i IRCT, The International Rehabilitation Council for Torture Victims, taler om paradokset tyk contra tynd. For bare en generation siden i Indien, og sådan er det faktisk stadig på landet, var og er tyk og godt polstret lig med velstående. Tynd er derimod lig fattig, for så har du ikke råd til mad. I en moderne vestlig bevidsthed er det lige omvendt. Jo tyndere, jo mere perfekt et liv har man. At være overvægtig er ikke et succeskriterium!
- Som lille var jeg tyk, og det var først, da jeg kom ud af kostskolen som 16årig og selv kunne bestemme, hvad jeg spiste, at jeg tabte mig. Men jeg slipper nok aldrig helt bevidstheden og de besættende tanker om min vægt, hvilket jeg tror, at mange kvinder kan nikke genkendende til. Vi tænker skal, skal ikke om den varme chokolade med flødeskum, for vi skal jo til bryllup om to uger og se tynde og godt ud. Det er jo fuldstændig latterligt!
Alice Verghese beskriver sig selv som en moderne feminist, der meget bevidst kæmper sit køns kamp, og hun oplever, at vi på det seneste har tabt terræn inden for kropsbevidstheden.
- Kropshadet, det mindre eller store, er desværre naturligt, fordi hele den ekstremt visuelle kultur, vi lever i, bombarderer os med billeder af en meget stereotyp og urealistisk kvindekrop, der ser ens ud over hele verden. Kroppen er ung, tynd, fit, langbenet og lyshudet. I takt med, at vi som kvinder har opnået en frihed til at bruge kroppen, som vi lyster, f.eks. til at drive business i modelverdenen, er det kommet til at handle om fysik og ikke intellekt. Det forpurrer kønskampen.

Mor, jeg er grim!
5-årige Jasmin er den yndigste pige med mørke øjne og slangekrøller, men hun har for længst luret, hvordan kvinder skal se ud, for alle hendes dukker har lyst, flagrende hår og lange ben. – Mor, jeg er grim, jeg er ikke hvidhåret. Og det bekymrer hendes mor. Alice Verghese er blevet utrolig opmærksom på ikke at nævne sine komplekser, når datteren er i nærheden. For at Jasmin kan elske sin krop, må hun som mor død og pine være det gode eksempel.
- Når 99,9% af jordens kvinder ser sig spejlet, ser de ikke en forsidepige! Kvinder på forsider har nemlig ingen rynker, ikke et hår sidder forkert. Deres hud er babyblød og ensartet - ujævnhederne er retoucheret væk. En som mig, og også Jasmin, når hun bliver voksen, opfylder ikke idealet. Hvornår har man f.eks. sidst set en etnisk kvinde på en dansk ugeblads- eller magasinforside? Ja eller bare en normal kvinde, og jeg taler ikke om ekstreme kvinder, men om ganske almindelige danske kvinder som du og jeg. Alice Verghese taler om, at den fysiske krop og ikke intellektet er blevet kvinders personlige varemærke, og er du ikke gudesmuk som en model, så kan du jo altid købe dig til en taske, der er! Vi brander os som aldrig før. Brander os selv, men også vores mænd og børn i form af mærke tøj, biler, boliger og andet materielt. De fleste af os er drevet af det her ydre perfekte billede. Og det starter med kroppen.
- På mine arbejdsrejser er jeg ofte i Singapore lufthavn, og det slår mig, at det kinesiske look er ved at forsvinde. De skæve øjne og flade næser er væk! Asiatiske kvinder er begyndt at ligne vestlige kvinder. Jeg tror, at kosmetiske operationer fremover bliver ligeså naturligt som at gå til massage.

Festen bliver bedre efter en løbetur

Hun farver håret, fordi de grå hår er begyndt at myldre. Hun løber flere gange om ugen og er meget bevidst om, hvad hun og familien sætter på bordet. Trods en dåbsattest, der sagde først i 30´erne, oplevede Nanna Munk for et år siden at blive tituleret som en aldrende kvinde - og den sad!

Du holder dig da rigtig godt Nanna!
Det lyste ud af den 25årige kollega, at hun bestemt mente, at hun lige havde sendt et kæmpe kompliment af sted til sin ældre kollega. Men dér, lige i det sekund, gik alvoren op for den 33årige Nanna Munk, mor til to og selvstændig netværkskonsulent. Kommentaren åbnede døren til en ny fase i livet, til ”blive ældre fasen”, og det føltes som at få den største knytnæve i ansigtet.
At hun inden for de sidste par år er begyndt at tælle rynker omkring øjnene og konsekvent farve sit hår har at gøre med den nye bevidsthed. Dét at blive mor var på mange måder første step, kroppen ændrede form under graviditet og fødsler og krævede en indsats for at blive nogenlunde sig selv igen, men da begrebet at-holde-sig kom på banen - fik livet som kvinde en anden dimension. Kroppen var ikke længere én, der bare var. Den skulle holdes!
- Jeg er begyndt at tænke over at blive ældre, men også over den modenhed, der følger med. Det er faktisk lidt af et paradoks. På den ene side, kan jeg bedre li´ den, jeg ser i spejlet nu end for ti år siden. Roen indeni er blevet større, og i mit job f.eks. nyder jeg, at min indre autoritet er vokset. Jeg står mere ved mig selv i dag, og mine rynker og strækmærker - de giver personlighed, har jeg besluttet. Når det så er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg i dag bruger mere energi end nogensinde før på at holde mig i god form og spise sundt. Jeg arbejder med det nærmest dagligt!
Kropsbevidsthed er ikke noget netværkskonsulenten diskuterer med sine veninder, ingen lægger op til det, og tanken om at gå i svømmehallen og sammenligne appelsinhud er slet ikke hende. Nanna Munk bruger sin mand som sparringspartner – også på det område. Udover at hun er begyndt at skjule sine grå hår, lægger hun konsekvent en diskret makeup, før hun går ud af døren – det hører med til billedet, og så går, løber og cykler hun. Især løbeturene er hun blevet afhængig af. De agerer åndehul i en travl familiehverdag og gør fit for fight på den gode måde.
- Jeg oplever, at moderne kvinder, udover at ville være tynde, hvilket stadig er forbistret dét, vi higer efter, også ønsker at se naturligt sunde ud. Friskheden er et image, der signalerer overskud, og skal jeg til en fest om aftenen, så har jeg det klart bedre med mig selv, hvis jeg har fået løbet om eftermiddagen. Det mentale kick efter en løbetur er næsten ligeså stort som det fysiske.

Har du ikke tabt dig?
- Jo, men jeg vejer stadig fem kg for meget! Sådan lyder en typisk ordveksling mellem to kvinder. Eller denne her. - Sikke nogle smarte støvler. - Nå dem - de kostede kun 99 kr. i Føtex! Nanna Munk oplever det igen og igen, og fanger også sig selv i det, at kvinder er vildt dårlige til at tage imod komplimenter. Vi har det med at forklejne alt, der ligner en positiv bemærkning møntet på vores udseende eller kompetencer. Selv øver netværkskonsulenten sig på at sige tak uden forbehold og bliver også stædigt ved at uddele roser til kvinderne omkring hende. – Vi må hjælpe hinanden med at lære det, siger hun, og mener at vi her har en stor udfordring. Da Nanna Munk stilles over for påstanden om, at kvinder primært klæ´r sig for kvinder, er hun et stykke hen ad vejen enig.
- Jeg komplementerer mine kvindelige kolleger, fordi jeg ved, at det bare betyder meget for mit køn at blive set. Jeg vil selv gerne ses og opleve, at andre kan li´, hvad de ser! Men at jeg bevidst gør mig umage med, hvordan jeg ser ud og holder-mig-godt, handler jo ligeså meget om min mand Morten. Jeg vil gerne blive ved at være attraktiv i hans øjne. Også om 30 år.
Ekspedienten:

Kvinder duller sig for hinanden!

Hun er bestyrer og indkøber i tøjbutikken Sneaky Fox i indre København. I tre år har hun guidet kvinder i alle aldre og størrelser til at finde lige dét, de selv føler gør dem skønnere og kønnere. Ikke så meget i egne øjne, men mere i andres øjne - i andre kvinders øjne - for ifølge Malene Nielsen klæ’r vi kvinder os lækkert, så andre kvinder lægger mærke til det.

Med en uddannelse fra Håndarbejdets Fremme Seminarium og 11 år som model i udlandet har Malene Nielsen, 35 år, om nogen beskæftiget sig med kvindekroppen. Hun oplever, at alt for mange kvinder lider af et lavt krops-selvværd - i butikken er det seks ud af ti kunder, der dagligt kommenterer negativt på deres krop.
- Jeg oplever ikke, at danske kvinder er blufærdige. De vil godt vise mig deres krop, men der er meget, de er kede af. F.eks. at deres overarme er for store, og de ikke har lyst til at vise dem frem. At de føler, deres maver buler grimt, og at bagdelen fylder for meget. Jeg oplever, at store størrelser er bedre til at acceptere sig selv, som de er. Det er kvinden i small, der oftest giver udtryk for fejl og mangler.
Malene Nielsen fortæller, at hun gerne kommenterer på udmeldingerne og f.eks. siger til hende med topmaven, at der jo skal være plads til et underliv! Hun forsøger i det hele taget at få sine kunder til at opdage, hvad de har at vise verden.
- For mig er der ikke noget smukkere end en kvinde med store hofter. Det kan se helt fantastisk ud, hvis hun ikke gemmer dem væk, men i stedet fremhæver dem i en stram kjole eller i et par tætsiddende cowboybukser, hvor hofterne får lov at vugge. Er man ked af nogle af sine kropdele, kan man jo altid vælge at fokusere på nogle andre.
Ifølge Malene Nielsen er vi ved at være dér på ligestillingsfronten, og derfor er tiden inde til, at vi også på modesiden står ved vores køn.
- Meget tøj til kvinder er i dag så supermaskulint, men ser vi tilbage på 20, 30 og 40´erne var der klar forskel på ham og hende. Her klædte vi os feminint i blonder og kjoler, der struttede. Mange af mine kunder har holdningen, undskyld at jeg er her, men hvor ville jeg ønske, at de i stedet turde vise sig frem - og gerne i farver. Der mangler spræl i gadebilledet!

Kvinder vil ses af kvinder
Bestyreren i Sneaky Fox peger på filmstjerner, modeller og glittede magasiner som årsagen til, at vi stadig som moderne, oplyste kvinder, har helt urealistiske forestillinger om vores krop.
- I kraft af mit job, læser jeg masser af modeblade, både danske og udenlandske, og selvom jeg føler, at jeg befinder mig godt i min krop, så kan jeg da sagtens få det dårligt, når jeg ser de blade. De idealbilleder af lykkelige og perfekte kvinder, jeg konstant får proppet i hovedet, ligner ikke mig, og dét gør jo, at de formår at rokke ved min selvbevidsthed. Dette tror jeg gælder de fleste kvinder, selv filmstjerner og modeller, ellers var det nok ikke så udbredt med de ekstreme low-carb diæter i de kredse. Længslen efter det uopnåelige kan gøre et menneske smadderulykkeligt.
Hvor den gængse opfattelse ellers er, at kvinden klæ’r sig lækkert for manden, mener Malene Nielsen, at det hænger anderledes sammen. Kvinder klæ’r sig primært for kvinder, siger hun. Måske ikke i starten af en forelskelse, hvor det handler om at betage den udkårne, men senere, når forelskelsen har lagt sig, så er det vores medsøstre, vi ønsker anerkendelse fra. Kvinde, se mig!
- I min venindekreds joker vi med det, men faktisk er det jo sådan, det er. F.eks. har vi en tradition med at mødes hver lørdag, hvor vi duller os op med hatte og høje hæle og til sidst tager i byen. Vi duller os for hinanden - det er der slet ingen tvivl om.

Eksperten:

Danske kvinder vil have naturlige bryster

Vi kommer aldrig tilbage til den lilla tresserble og kvindebryster så lange og tynde som teposer. Kvinder i dag vil se godt ud - og helst bedre end i går, men i dag er forbilledet ikke længere den åleslanke syttenårige model, men en veltrimmet og velproportioneret kvinde, hvor kroppen gerne må være udsat for kosmetisk kirurgi, hvis bare det ser naturligt ud.

Langt de fleste af speciallæge i plastikkirurgi Benedikte Thuesens klienter kommer til hende som privatklienter med øjenlåg, der er for tunge, poser uden øjnene, kæber, der hænger eller bryster, der er for store, for små eller trænger til et løft - typisk efter flere fødsler med amning. Kun ca. 15% af hendes klienter er mænd, og i mange tilfælde kommer de på opfordring af deres kvinder. 
- Samtalen med klienten er for mig meget vigtig og tit mere krævende end selve indgrebet. Konsultationen tager i hvert fald en halv time, og jeg tror, jeg sorterer godt og vel 25 til 30% fra. Jeg spørger ind til deres problemer, men også hvad de ønsker sig i sidste ende. Jeg skal jo opleve, at jeg kan indfri deres forventninger, ellers går det ikke. Nogle gange viser det sig, at patienten måske sidder midt i en skilsmisseforhandling, og her er vedkommende ofte ikke i god nok psykisk balance. Det betyder meget for mig, at der er en gensidig tillid, og at mine klienter går trygt og helhjertet ind til en operation. 
Benedikte Thuesen oplever en klar tendens til, at hendes patienter generelt er ret afklarede, når de kommer, og bliver det mere og mere. Kun få er urealistiske og ønsker en krop, der er ude af proportioner. Indimellem har hun kvinder, der ønsker sig kæmpebryster, men de er et fåtal, og hun siger blankt nej hver eneste gang. For speciallægen handler kosmetisk kirurgi først og fremmest om, at det skal se naturligt ud.

Rigets tilstand
- Kvinder i dag vil gerne have, at kroppen ser naturlig ud. De er altså ikke længere til alt for stramme ansigtsløftninger og enorme bryster. Proportionerne skal passe. Hofter, numse og bryster skal spille sammen. En stor kvinde må i dag gerne have en D-plus, mens den mere spinkle en langt mindre barm. Årsagen til at kosmetisk kirurgi er blevet så populært er, at det dels er blevet mere accepteret men skyldes også, at vi har fået flere penge mellem hænderne.
Når man spørger Benedikte Thuesen, hvordan hun opfatter tidens kvinder, er hun ikke i tvivl om, at der stilles vanvittigt høje krav til os – og det er os selv, der gør det.
- Børn skal hentes i god tid fra institution, samtidig med job, karriere og jogging også skal passes. Der skal være overskud til venner og familie og mange gæster, og vi skal helst selv bage vores brød. Det er vigtigt for os at signalere overskud, og når facaden er velplejet og veltrimmet, så udstråler vi, at vi har styr på tingene. Jeg kan da heller ikke selv sige mig fri. Når veninderne kommer på besøg, så får den da hele armen – huset bliver rengjort og ryddet op og jeg selv er shinet. Mange af os lider af den her. - Tænk hvis nogen så mig, hvis håret hænger og man lige er hoppet i noget hurtigt og løbet ned i Fakta. Vi vil helst ikke se ud, som vi jo også ser ud.
Speciallægen oplever, at der er meget fokus på brysterne som den kropsdel, der har størst betydning for de fleste kvinder, når de skal definere kvindelighed. Men at man skal se frisk og veloplagt ud er nok det der optager folk mest i dag, og på mange måder synes jeg, at kvinder er blevet meget realistiske. De ønsker sig bryster, der passer til deres alder og hvis kæbepartierne f.eks. hænger, så er det ikke for at se ti år yngre ud, at de ønsker at få gjort noget ved det, men mere for at se gladere og friskere ud.
- For mig er det utrolig vigtigt, at kosmetisk kirurgi altid ser naturligt ud. At stræbe efter ekstremerne skaber ikke lykke.