Man skal fodre sine krokodiller

Hvornår cykler det for os? Skuespiller og hverdagscyklist Mette Horn er ikke i tvivl. For hende er livet bedst, når vi gearer ned, rykker sammen og husker at fejre de andres sejre. Og så skal der være tid til at se sine indre krokodiller i øjnene og sige: Nå, hva’ så makker?

– Hvis man spoler baglæns og tænker på de voksne, der virkelig kunne noget, så var det jo dem, der bakkede op uden at dømme og sagde — nej hvor spændende, du vil være balletdanser, fed ide. Og man kunne sidde der og måske være en kvabset teenager på 80 kg, og de sagde stadig waauu, og har du så undersøgt med skolen? 
Mette Horn, komiker, satiriker og skuespiller, bl.a. kendt fra rollen som pinlig mor til drengen Max, inviterer inden for i sit køkken på Østerbro. Det er fredag, og vi skal tale om det bedste og det værste i livet, og noget af det bedste er netop at dyrke stemningen af, selvfølgelig går det! I forhold til William og Pelle på 15 og Solvej på 12 år er det noget, hun gør sig umage med – apropos historien med balletdanserne – for det kan virkelig være en kunst som forælder at dy sig.
Mette Horns egen mor kunne! Hun satte datteren fri, da hun som 14-årig ville med Tvind til Marokko, da hun senere ville på højskole, og da hun som 16årig ville flytte hjemmefra. Skuespilleren husker i detaljer den dag, hun skulle af sted. Moren kom trækkende med sin gamle havelåge, hvor papkassen med rejseting skramlede bagpå. Hun græd hele vejen ned til stationen, og Mette Horn fattede ingenting. Nu fløj fuglen fra reden, farvel og tak for denne gang! Skuespilleren er stadig evig taknemmelig over, at hun fik lov at argumentere sig hen, hvor hun mente, lykken fandtes.
– Jeg kan virkelig nogle gange bide tungen af mig selv. Som her i december, da William havde fødselsdag, og jeg købte Al Gores klimabog og lagde den øverst i bunken af gaver. Det var i forbindelse med klimatopmødet, og jeg kunne sådan tænke mig, at han begyndte at interessere sig lidt for klimaet og måske blev klimaambassadør eller advokat eller nødhjælpslæge… men lige nu vil han jo bare have lov at spille guitar ligesom sin far — hvor svært kan det være!
  
Høj i hatten
Mette Horn er ikke i tvivl om, at livet er bedst, når vi evner at tage hinanden for det, vi er, og gør os umage med at få andre til at føle sig som en succes. Vi skal lytte til dem, der får os til skyde i vejret, siger hun – men folk der gør os usikre, de skal have kamp til stregen og fylde mindst muligt. På hjemmefronten skal sønner og døtre have lov til at spille guitar, hvis det er det, de brænder for, og så gælder det om at pege hinandens sejre ud. 
– Prøv at se, hvor han lykkes, av så du lige det, nu er han høj i hatten! Og har du set hende, se lige, hvor hun stråler. Man skal opdage de der små glimt og glæde sig på hinandens vegne. Det er jo en træningssag. Ligesom at lære sig at styre en cykel, skal man lære at styre mod de gode oplevelser, modsat at være knalddygtig til at pege hinanden ud, når det går galt. Det er det værste!
Hun læner sig frem og siger med eftertryk, at det måske sker syv gange på et år, at hun selv kan spole tilbage og sige – hey, her lykkedes det. De syv gange er til gengæld det hele værd.

Mere sammenhæng
Mette Horn giftede sig for fem år siden med Steen Iversen, en vaskeægte cykelentusiast. I hans sommerhus er skuret fyldt med gamle cykler til gæster, der vil ud i det blå. Mette Horn elsker, når han bikser med cykler, for han bliver en glad mand af det. Steen Iversen har for nylig sammen med en ven åbnet en cykelbutik på Østerbro med håndbyggede, svenske cykler, og snakken om tohjulede fylder derfor i hverdagen – på den gode måde. Mette Horn værner om de nære relationer, dem i familien, men også alle de andre, venner, kammeraters forældre osv. Hun mener, de er livsvigtige og taler om, at mange af os har en social længsel.
– Det værste er, når vi bliver for meget eneboere i hverdagen. Når vi har så skidetravlt med at klare det hele selv, at vi kommer til at hænge for lidt sammen i dagligdagen. Danskerne er blevet mere loyale over for deres arbejdsplads end over for hinanden, og så ryger fællesskabsfølelsen. Det er jo ikke firmaet, der skal komme og besøge én på plejehjemmet! Hvis du spoler baglæns på dit år, er det øjeblikke med de gode mennesker, du husker – ikke dem, hvor du kom ind på elevskolen eller fik fem procent i lønforhøjelse.

To sekunder ekstra
Tiden er der nok af, hvis vi tager den, mener Mette Horn og fortæller, hvordan hendes datter kan lære hende et og andet her. Ifølge sin mor evner hun at få ordnet og arrangeret, så baglandet fungerer, men også så der er plads til hende selv. Hun forstår at drage omsorg, ikke kun for andre, og det er en fornem kunstart masser af kvinder, inklusive Mette Horn, langt fra mestrer lige så godt.
– Det er rørende, når man ser ens lille kvinde stå der og bare kunne, mens man selv roder med sin hensynsbetændelse og håret strittende, fordi man ikke lige nåede at rede det. Bare fysisk, hvordan hun kommer ud af en dør.. altså jeg glemmer halvdelen, min pung, indkøbslisten, mens hun går langsomt ud af lejligheden, tjekker lige en ekstra gang, inden hun låser, og får alting og også sig selv med. Det tager kun to sekunder ekstra, og de to sekunder findes.
De to sekunder eller 10 minutter findes, ingen tvivl om det, og faktisk er det især på de rolige cykelture gennem byen, helt nede i gear, at Mette Horn får de bedste ideer. De kommer aldrig, når hun fræser af sted med lungerne ud af halsen og ti poser på styret.
– Det handler om, tror jeg, at jeg ikke føler, jeg skal præstere på samme måde som, hvis jeg f.eks. sidder hjemme ved skrivebordet. Hjernen lægger sig op i en hængkøje, og så ligger den der, og så kommer det.

Frem med krokodillen
Omkring årsskiftet havde Mette Horn et par måneder uden så meget arbejde, og også ideerne udeblev. De stille perioder dukker op engang imellem, når man er selvstændig skuespiller, og de er hver gang en udfordring, for der er masser af tid, og hvordan bruges den bedst? I det her tilfælde blev lejligheden ramt af en hvid tornado.
– Her har aldrig nogensinde været så renskuret. Tingene plejer at vokse vildt i hjørnerne, men jeg må have haft brug for at koble fra. Og mens jeg ordnede, hoppede masser af krokodiller ud af panelerne, for jeg havde tid til at tage mig af dem.
Mette Horn hørte engang en mand sige, at man skulle huske at fodre sine krokodiller, og det syntes hun var supersjovt og også klogt sagt. Vi har alle sammen vores indre rovdyr, mener hun – og for at kunne trække vejret helt ned i maven, er vi nødt til at turde møde dem indimellem.
– Det nytter jo ikke noget at lade som ingenting. Mørket skal også have mad, og det er ligesom at vende sig om i et mareridt og sige, okay makker, nu har du været efter mig fem nætter i streg, hvad vil du? Det handler jo om at slutte fred med de følelser derinde, som ikke altid er lige charmerende. Se min væmmelige misundelse, min pjattede bekymring eller min følelse af utilstrækkelighed – vi må tage os af dem, når de bider. Livet cykler ikke lige pærelet derudad hele tiden, sådan er det bare, men så længe vi osse kan grine af det, så er det okay. 

Fem hurtige om cykler

Min første cykel..
..var en grå og fantastisk minicykel, som jeg fik af min far.
Den mest pinlige oplevelse
Jeg kom som purung pige kørende en varm sommerdag i kjole og med to tunge poser på styret. Pludselig cykler en fyr op på siden af mig, griner, stikker hånden ind og tager mig på brysterne, sådan ”brååt, brååt”!
Med eller uden hjelm?
Med! Jeg vil jo også have, at mine unger kører med hjelm.
Lige nu kører jeg..
.. ikke på noget, for min cykel er lige blevet stjålet, men jeg får snart en ny fra min mands butik. En Pilen cykel, fin og svensk, sådan en jeg kan have i tusind år. 
Mit højeste ønske..
..er, at der bliver opfundet en chip, der kan sættes på alle cykler og sende bipsignaler til lastbilerne, så chaufførerne aldrig er i tvivl om, at der er cykler i nærheden.

Om Mette Horn
45 år og uddannet skuespiller. Kendt bl.a. fra kabareten ”Emmas Dilemma” og tv-serierne ”Er du skidt skat”, ”Min kone er skidesur” og ”Max ”, skrevet i samarbejde med Lotte Svendsen. Serien om Max og hans pinlige mor blev i 2008 til biograffilmen ”Max Pinlig”, og en opfølger ”Max på Højskole” er på vej. Mette Horn er mor til William på 15 og Solvej på 12 år, papmor til Pelle på 15 år og gift med hans far Steen Iversen, medejer af cykelforretningen ”Saxil” på Østerbro. Mette Horn spiller lige nu med i ”My fair Lady” på det Kongelige teater med premiere den 30. april.